Whisky-ordbog
Her er en liste over ord og begreber du kan støde på, når du bevæger dig ind i whiskyens verden.
Alder  Whiskyens alder angiver den tid den har lagret på fad - det vil sige fra den er lagt på fad til den bliver tappet på flaske.. Ved blendede whiskyer angiver alderen den yngste whisky i blandingen.

Blending  En blended whisky er blandet af whiskyer med forskellige aldre og karakteristika. En skotsk blended whisky indeholder whisky fra flere forskellige destillerier, typisk 20 - 50 grain- og maltwhiskyer af forskellig alder.
90 % af al skotsk whisky sælges som blended.
Det er en misforståelse at tro, at man får et ringere produkt ud af det, når man blander et udvalg af grainwhiskyer. Et luksusblend er lige så komplekst og spændende som en single malt.

Bourbon  En whiskey, fremstillet hvor som helst i USA, lavet på korn (majs samt rug eller hvede og bygmalt) og lagret på eg.
For at kunne kaldes Bourbon, skal den være lavet af minimum 51 % majs, og være lagret på nye, toastede egefade i minimum to år. Whiskeyen destilleres til en styrke på mindst 80 % ABV (160 proof) og hældes på fade ved en styrke på ikke over 62,5 % (125 proof).
Der må ikke tilsættes anden farve end den der kommer naturligt fra fadet.

Byg  En af de første kornsorter, der blev dyrket. De første alkoholiske drikke blev lavet på gæret byg.
Byg er grundlaget for den skotske whiskyindustri - skotsk maltwhisky laves udelukkende på maltet byg.
Maltet byg tilfører whiskyen en lang række søde, maltede, sprøde smage, samt en dybde og blødhed, som kommer til udtryk i en småkageagtig sødme, med noter af maltet, cremet korn og oven i købet et strejf af kakao.

Canadisk Whisky  En grainspiritus lavet inden for den canadiske grænse og lagret i minimum tre år. Der benyttes primært rug.
Der er 12 aktive destillerier i Canada.
Generelt er canadisk whisky lettere, sødere og mere frugtig end skotsk whisky.

Cask Strength  Fadstyrke. Whisky der ikke er reduceret med vand til en standardstyrke på fx 40 % før den aftappes. Styrken er dog i reglen reduceret gradvis til måske 57 %, for at man ikke hele tiden skal skifte etiketter.

Destillationsapparater  Destillationsapparaternes størrelse, form og materiale er med til at give whiskyen dens karakter. Alkoholens kontakt med kobberet, som de fleste destillationsapparater er fremstillet af, er med til at fjerne diverse uønskede urenheder. Destillationsapparater med en lang hals fremstiller en finere, lettere alkohol, fordi de tungere dampe fortættes, falder tilbage og genfordampes. Destillationsapparater med en kortere hals lader flere af de tunge forbindelser passere, og giver en rundere, mere fyldig alkohol.

Destillering  Kogning af det gærede maltafkog. Alkohol koger ved lavere temperatur end vand og fordamper fra vandet. Alkoholdampene opsamles og fortætter til spiritus. Maltwhisky destilleres to eller tre gange.
I Irland er tredobbelt destillering det mest almindelige - det giver typisk en spiritus med højere alkoholindhold. Desuden giver det whiskyen en lettere, mere duftende, frugt- og blomsteragtig krydret karakter.

Fade  Whiskyen lagres i en vis årrække på træfade. Der anvendes oftest fade som tidligere har indeholdt spansk sherry eller amerikansk bourbon.
Man er begyndt i højere grad at lægge vægt på hvilken slags træ fadene er lavet af, og mindre vægt på deres tidligere indhold. Amerikansk eg anvendes i stadig stigende grad.
Mange maltwhiskyer efterlagres på fade der har indeholdt sherry, rom, portvin, cognac, vin eller calvados.
Fade, som har været anvendt til lagring af whisky tre eller fire gange, påvirker ikke whiskyens smag i nær samme grad som nyere fade, og anvendes oftest til whisky, der fremstiles til brug i blendede whiskyer.
Et whiskyfad indeholder mellem 180 og 250 liter.
De nye fade, der anvendes til bourbon, ristes på indersiden, så whiskeyen lettere kan trænge ind i træet.

Grain Whisky  Whisky destilleret kontinuerligt til høj alkoholstyrke på enten hvede eller majs - bruges til at blende med.
Grain whisky har let krop og smag, men er ikke neutral, og den lagres på egefad i mindst tre år.

Gær  Anvendes til at omdanne sukker til alkohol. Har desuden betydning for aroma og kompleksitet. Hvis gæringstiden er for kort, udvikles aromaen og alkoholen ikke rigtig. Hvis den er for lang, er der fare for bakterievækst, hvilket kan nedsætte alkoholproduktionen og ødelægge smagen.

Hvede  Anvendes til skotsk grainwhisky samt til bourbon. Hvede tilfører whiskyen en blød karakter, rundhed og sødme, hvilket givere en rundere, mere honningagtig smag og tager toppen af nogle af de mere fremtrædende træk ved majs. Derfor regnes bourbon med hvede for at være sødere end bourbon uden hvede.

Irsk Whiskey  Laves på byg, en del af det umaltet. Det er det der giver de fleste irske whiskeyer deres aroma af hørfrø og olie, med reminiscenser af læder og seletøj.
Irland har i dag kun tre destillerier (Bushmills, Cooley og Midleton), som tilsammen producerer 25 - 30 forskellige whiskeyer.

Karamel  Tilsættes blandt andet blendede whiskyer for at opnå en bestemt farve.

Lagring  Op til 70 % af en whiskys smagsnuancer og karakter dannes under lagringen. Den kortest tilladte lagringstid er tre år i Skotland og to år i Kentucky. De fleste whiskyer lagres længere tid.
Fra det øjeblik fadene fyldes, starter en række reaktioner mellem spiritussen og træet.
Lagerbygningens beliggenhed, indretning, materialer samt klimaet og temperaturen har alt sammen betydning for whiskyens udvikling.
Lagringen og dermed udviklingen slutter, når whiskyen tappes på flaske.
Cirka 2 % af alkoholen fordamper fra et fad hvert år. Dette kaldes "angels share" - englenes anddel.

Majs  Hovedingrediensen i bourbon, mindst 51 %, men ofte 70 - 80 %. Majs giver en sart sødme og krydring og noter af muld og avner.

Malt  Kerner af korn der er delvist spiret og derefter tørret i en ovn.

Maltning  Hemmeligheden bag effektiv maltning er at igangsætte spiringen for derefter at stoppe den igen på det rigtige tidspunkt.
Byggen udblødes, for at igangsætte spiringen. Ved spiringen aktiveres forskellige enzymer - disse enzymer er afgørende for omdannelsen af stivelsen til gæringsdygtige sukkerstoffer senere i processen. Spiringen tager fem til ni dage afhængigt af temperaturen. Når udviklingen topper, stoppes spiringen ved ovntørring.

Maltwhisky  Fremstilles udelukkende af maltet korn, typisk byg, og destilleres i kedelanlæg.

Mæskning  Den proces, der trækker de opløselige sukkerstoffer ud af det maltede korn.

Pure Pot Still  Irlands oprindelige whiskey, lavet på kobberkedler af en blanding af maltet og umaltet byg.

Rug  Bruges til bourbon, til canadisk whiskey samt til ren amerikansk rug-whiskey (rye). Rugen tilfører smagen en krydret karakter, måske noget peberagtigt, foruden frugt, blødhed, fyldighed og tørhed. Den har også en blivende varme i eftersmagen.

Rye Whiskey  Spiritus fremstillet på samme måde som bourbon, men den indeholder mindst 51 % rug.

Single Barrel Whisky  Whisky tappet fra et individuelt fad fra et enkelt destilleri.

Single Grain whisky  Laves primært på en enkelt kornsort, fx. hvede, majs eller umaltet byg. Det giver blended skotsk whisky dens fylde og lethed i smagen.

Single Maltwhisky  Stammer fra et enkelt destilleri, men kan komme fra forskellige destilleringer og forskellige fade.
Hverken blended eller vattet med anden whisky.

Skotsk whisky  Destilleret og lagret mindst tre år i Skotland.
Spiritus fremstillet udelukkende i Skotland på byg, hvede eller majs - eller alle tre slags - og som er lagret på egefade i minimum tre år.
Der er i dag cirka 85 aktive destillerier i Skotland. Højlandet har ca. 31, Lavlandet 3, Speyside ca. 45 og Islay 7.

Terrior  Påvirkningen af landets geologi, jordbund, vegetation, topografi, vejr, vand og luft. Whiskyens smag og duft er blandt andet et resultat af alle disse påvirkninger.

Toasting  Processen, hvor et nyt egefad 'ristes' over åben ild, som åbner porerne i træet. Her trænger spiritussen ind og danner forskellige former for sukker, som hjælper til med at give whiskyen smag og farve. Man kan også toaste gamle fade.

Tørring  Tørringen forvandler maltens kornagtige, stivelseholdige smag til sprøde, maltede noter med en vis sødme. Der er kun fem skotske destillerier, som har egne malterier (Balvenie, Bowmore, Highland Park, Laphroaig og Springbank) - andre bruger kommercielt maltet byg. Ovntørring med tørv giver den karakteristiske røgede smag. Tørringen tager cirka 24 timer.

Tørv  Aflejringer af delvist forkullede planterester, typisk dannet i vandfyldte områder. Vand, der løber over tørven på vej til destilleriet, samt tørv brugt som brændsel når kornet tørres, er med til at give whiskyen smag. Ardbegs og Lagavulins produkter er kendt for at være nogle af verdens mest tørverøgede maltwhiskyer.
Tørvens aromaer og smag af jordbund, sod, tjære og røg - oftest særdeles tør - kan være lige så vanedannende for en whiskykender, som de kan være udfordrende for en begynder.

Vatting  En vatted whisky er udelukkende blandet af maltwhiskyer - helt op til 30 forskellige, men ikke nødvendigvis fra samme destilleri.
Den indeholder ikke grain (hvede eller majs).

Whisky - Whiskey  Nej - det er ikke en stavefejl, når der nogen steder står Whisky og andre steder Whiskey.
Forklaringen er, at man i USA og Irland staver drikken med et E, altså Whiskey, mens man i alle andre lande bruger betegnelsen Whisky.

 © 2014 Kruts Karport, dele citeret fra andre hjemmesider