Den nye aperitif
  

Mange protesterede mod de negative udlægninger af absinthens egenskaber. De hævdede, at enhver, der konsumerede så store mængder brændevin som Lanfrey ville kunne finde på at slå konen ihjel.

Alligevel var absinthens dage talte. I Belgien, Holland og USA havde man allerede forbudt den. Franskmændene tøvede. Man havde for længst glemt, at absinthen oprindeligt stammede fra Schweiz, og således slet ikke kunne betragtes som et nationalklenodie. Debatten var hård og følelsesladet, men absinthen tabte.

Forbudet kom i 1914. Kun i Spanien fortsatte en officiel produktion, for her fandt man det aldrig nødvendigt at bandlyse absinthen - til blandt andre Hemmingways udelte glæde.

Men de franske fabrikanter gav ikke op. Pernod skabte en ny drik, med lavere alkoholprocent og uden malurt og alrunerod, som slet og ret blev kaldt Pernod. I virkeligheden var det en Pastis.

Det blev en kæmpesucces. Pastis har den samme intense anis-smag som absinth, og den drikkes på samme måde, nemlig spædet op med vand. Franskmændene havde fået en ny yndlings aperitif. Her i slutningen af det 20. århundrede hedder timen omkring kl. 17 ikke længere l'heure verte men l'heure de pastis.

Hvert år drikker franskmændene mere end 140 millioner liter pastis. Det bliver spændende at se hvor længe det holder. Den første alkoholfrie pastis er allerede på markedet. Den kommer dog næppe til at skabe den samme afslappede og åndfulde atmosfære på caféerne som sine forgængere...

 

 © 2014 Kruts Karport, dele citeret fra andre hjemmesider