Påvirkning af hjernen
  

Malurt indeholder thujon - et stof der virker på nervesystemet, og som mistænkes for at kunne give hjerneskader. Med et enkelt glas absinth fik man fuld valuta for pengene, men overdrev man, fik man rædselsvækkende hallucinationer - en tilstand som blev kaldet absinthisme. Oscar Wilde beskrev absinthens virkning således: Efter det første glas ser man tingene, som man ville ønske, de var. Efter det andet ser man tingene, som de ikke er. Efter det tredje glas ser man tingene, som de virkelig er - og det er det mest grusomme af det hele.
I begyndelsen af det 20. århundrede drak franskmændene mere end 45 millioner liter absinth om året.

Hvis Oscar Wildes beskrivelse var korrekt, så var problemet måske netop, at befolkningen så tingene, som de virkelig var - elendige:
Frankrig var inde i en dyb krise. Krigen mod preusserne var tabt, og det franske imperium vaklede. Befolkningen var ved at gå til af druk. Kriminaliteten voksede, og samfundet var i opløsning. Der begyndte at opstå foreninger, som indædt bekæmpede drikkeriet.
Ofrene for drikkeriet og absinthen kunne ses overalt, men især Jean Lanfray's historie blev trukket frem.

Han boede i den fransktalende del af Schweiz og var så glad for absinth, at han drak adskillige glas om dagen. Hertil kom den brændevin og de fire liter vin, der dagligt gik samme vej. En dag kom Lanfray hjem efter en lang dag i vinmarken - dvs. han havde lige været et smut forbi sin stamcafé for at få et par glas absinth. Da Lanfray trådte ind af døren, var hans hustru stærkt utilfreds med situationen. Hun beordrede ham ud at malke køerne. Lanfray svarede, at hun kunne malke sine egne køer.

Hun nægtede, og efter et kort skænderi, skød den fordrukne mand sin gravide kone og to små piger. Kun fordi Lanfrays gevær var så langt, at han ikke både kunne sigte på sig selv og trykke på aftrækkeren, mislykkedes hans selvmordsforsøg.
Historien gik Europa rundt. Dengang var sådanne handlinger ikke hverdagskost.

I retten blev hans tilstand betegnet som absinthisme, og hans historie medførte, den grønne muse blev forbudt i Schweiz fra 1910. Det var dårligt nyt for absinth-producenterne - for slet ikke at tale om alle dem, der havde fået den indgroede vane at tage sig et glas absinth hver eftermiddag. Timen omkring kl. 17 blev ligefrem kaldt l'heure verte - den grønne time.

 

 © 2014 Kruts Karport, dele citeret fra andre hjemmesider