Om absinth
  

I en tid, hvor Sundhedsstyrelsen jævnligt fører store kampagner mod danskernes overdrevne alkoholforbrug, kan det måske være på sin plads at fortælle historien om den drik, der i begyndelsen af dette århundrede næsten lagde det franske samfund i ruiner, absinthen. Historien om absinthen er fascinerende, et farverigt stykke kulturhistorie på flaske. I dag er absinthen en truet drik, men i slutningen af forrige århundrede var den et fast indslag på alle franske cafeer.
 
Absinth blev fremstillet ved at lade malurt, anis, hysop fennikel, alrunerod og flere andre krydderier trække i alkohol. Resultatet var en stærk grøn og særdeles berusende drik med en alkoholprocent på 72. Bemærk vores absinth holder i dag "kun" 68%. Når den klare absinth spædes op med vand, forvandler den sig og får et mælket grønt udseende.

Oprindeligt blev absinthen fremstillet som medicin. Det var den franske læge, Pierre Ordinaire, som var flygtet fra revolutionen og levede i eksil i Schweiz, der opfandt den i 1790. Han var meget optaget af især malurts medicinske egenskaber.

Malurt er en flerårig grålig plante, der i juli-august står med fine gule blomster. Den er meget aromatisk og har gennem årtusinder været anvendt som lægeplante.

Hippocrates, den græske grundlægger af lægekunsten, ca. 460 - 377 f. K., anbefalede malurt mod reumatisme. Blomsten har altid været brugt mod utallige lidelser og sygdomme - heriblandt sukkersyge, forstoppelse og gulsot. Desuden skulle den være et glimrende middel mod orm.

I Danmark er både havemalurt og dens fætter, strandmalurten, endnu i vore dage populære snapsekrydderurter. De giver brændevinen en ejendommelig krydret smag. Det er nu ikke det, som har givet malurten navn: det skyldes at blomsten blev brugt mod møl (svensk: mal).

Da Pierre Ordinaire døde faldt opskriften i hænderne på hans husholderske. Hun var mindre videnskabeligt indstillet og åbnede straks en lille forretning. Det viste sig at være en fornuftig ide, og hun fik snart en stor kundekreds. Blandt de faste kunder var Louis Pernod. Han opdagede, at absinthen havde mange gode virkninger - blandt andet på hans seksuelle formåen. Det lykkedes ham at købe opskriften, og i 1797 åbnede han et stort destilleri i Pontarlier på den franske side af grænsen.

Absinthen blev ret hurtigt en populær drik, men det egentlige gennembrud kom først omkring 1840'erne, da den franske hær valgte at købe store mængder til soldaterne i Nordafrika. Absinthen blev brugt til at desinficere drikkevandet og som regulær medicin. Især skulle den være effektiv mod feber.

Desuden gav den det kedsommelige lejrliv lidt tiltrængt forandring. Soldaterne syntes godt om denne form for desinfektion og bragte vanen med sig hjem til Frankrig. Her blev absinthen hurtigt de fattiges ven. Det var en billig drik, der berusede langt mere end vin.
Mange af datidens kunstnere var svorne absinth-drikkere. F.eks. Toulouse-Lautrec, Manet, Degas, Maupassant, Verlaine og Baudelaire for bare at nævne en lille flok.

 

 © 2014 Kruts Karport, dele citeret fra andre hjemmesider